Fotoalbum 2022

Efter 2 års pause på grund af Corona'en var det atter muligt at holde juleafslutning i Centeret. Det blev da også til en hyggelig eftermiddag med sang, gløgg og æbleskiver, takketaler og ikke mindst socialt samvær.

I december 2022 blev der vane tro afholdt diverse juleafslutninger i Centeret. Her er lidt foto fra Mad-mændenes afslutning, hvor deres samleversker også var inviteret med. I følge "smagsdommerne" var maden fremragende.

Den 21-11-22 havde vi Mortens eftermiddag, hvor der som sædvanligt blev serveret and. Efterfølgende var der underholdning af Frank og Nellie. En herlig eftermiddag med lækker mad og rigtig god underholdning. Det hele blev afsluttet med Amerikansk lotteri. Stor tak til arrangørerne.

Mandag den 24-10-22 afholdt vi vores store, hyggelige og fantastiske Høstfest. Der blev budt på en lækker platte og hjemmelavet æblekage. Efter frokosten var der underholdning med vores nye husorkester: ”Dr. Herman”, og til slut var der amerikansk lotteri og hjemmebagte småkager til kaffen. De viste billeder er fotograferet og leveret af Flemming Rummelhoff.

Den 11.-13. oktober 2022 var der arrangeret en tur til Odense, Christiansfeldt, Koldinghus og Den Geografiske Have . Deltagerne boede på Kryb i Ly Kro. Herfra var der arrangeret ture til flere forskellige steder. Turen var arrangeret af Nordsjællands Turistfart. Jeg har modtaget følgende foto fra Kirsten Nielsen. Efterfølgende har vi modtaget 16 foto fra Lisa Tomlinson, som kan ses først i galleriet.

Den 30-8-22 var vi på en eftermiddagstur på Arresø. Vi sejlede med skibet Frederikke. En hyggelig tur, hvor vi blev beriget med fantastiske fortællinger om Arresø og dens historie af et af besætningsmedlemmerne. Undervejs var vi i land ved Ramløse havn og Auderød. Ved Auderød fik vi kaffe og kage.

Atter tilbage til Gribsø på skovtur. Som det ses, var der mange deltagere, og alle nød hinandens selskab.

Den 27-7-22 var Det varme hjørne på tur til Fugleparken, Græsted. Vejret var gråt og efterårsagtigt, men vi undgik da lige regnen. Vi havde alligevel en herlig tur - især Papegøje-showet imponerede os.

Her kan du se lidt foto fra aktiviteter i maj 2022: Cykelholdet, foredrag, have- og udeliv og grillhygge i teltet. Se teksten under billederne.

Den 4. maj 22 var der arrangeret tur med Det varme hjørne til Fredensborg slotshave. Kaj Bang havde fået en ven til at vise os rundt i haven. Det blev til næsten 2,5 times rundtur, hvor vi fik en virkelig lærerig fortælling om haven. Vores guide gjorde det rigtigt godt. Dagen sluttede med at nogle af os deltog i "Vi spiser sammen" arrangementet. Så alt i alt en herlig dag i Seniorcentrets ånd.

22-4-2022 var der afslutning for Mad for Mænd holdet. Som det ses var mange mødt op (inkl. damer) til en storslået menu.

Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: