Det varme hjørne

Velkommen

Det varme hjørne er måske noget for dig, som gerne vil deltage i fællesskabet, men lige mangler et punkt i hverdagen, som kan rive dig ud af ensomhedens greb og få dig til at bevæge dig op på seniorcenteret, hvor det varme hjørne holder til.

Formål

Det varme hjørne er et sted, hvor vi mødes og hygger os sammen. Vi snakker løst og fast om alting, som rører sig i omgivelserne eller er programsat i fremtiden. Det giver mulighed for at få et godt grin, en AHA-oplevelse eller se en begivenhed i et andet lys. Under vejs drikker vi kaffe / The.

Der er ingen begrænsning, så alle kan komme med synspunkt, oplæg, ideer til arrangementer, ture ud af huset eller noget helt femte. Det varme hjørne er et sted, hvor du bliver hørt og på lige fod med andre kan deltage uden at føle dig udenfor fællesskabet, så du får mod på f.eks. at ringe til nogen og spørge, om de vil med i biografen.

Det primære formål er, at INGEN behøver sidde alene eller være afskåret fra at lave aftaler indbyrdes om en tur sammen med andre med samme interesse. Gruppen arbejder på, at skabe rammer og muligheder for at etablerer relationer og venskaber, som rækker ud over centerets åbningstider.

Gruppen kan ligeledes arrangere bio-tur, museumsbesøg, lave mad sammen, spille kort, gå en tur ved vandet eller i skoven, tage på udflugt… Ja kun fantasien og lysten sætter grænser.

Problem

Problem med ensomhed er, at det begrænser ens omgangskreds, hvilket ofte fører til at man begrænser sig endnu mere, idet man får overbevist sig selv om, at man ikke dur til fællesskabet.

Arrangementer

Den enkelte betaler for sin deltagelse i arrangement. Ved tilmelding skrives om man er i bil, og hvor mange der kan køre med. Hver bil afregner selv transport udgifterne. Deltager kommer med efter ”først til mølle princippet”

Tid Onsdag kl. 13.00 – 15.00
Vejledere Steen Grenbom
Antal deltagere 15 – ikke alle møder op hver gang
Er der plads på holdet Ja med forbehold. Vi skal kunne sidde omkring bordet i rummet
 

Nærmere information om tid og sted kan ses i Gribskov Seniorcenters Ugeprogram eller ved besøg på Gribskov Seniorcenter

Information om vejledere og evt. tilmelding kan ske på holdet eller til Lis Laursen i centerets åbningstid.

Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: