Foto fra Julemærkemarchen søndag den 6-12-20. Der blev gået fra gårdspladsen ved Seniorcentret i grupper på 10 personer med start kl. 9.15 for det første hold (10 km.), derefter hvert kvarter. Der var tilrettelagt en rute på 10 km og en på 5 km. Efterfølgende var der frokost på Seniorcentret og overrækkelse af medaljer/diplomer.
26 Billeder
Fredag den 27-11-20 var der arrangeret tur til Gyrstinge kro og Birkegårdens haver. På Gyrstinge Skovkro fik vi 2 retters julemenu. Bagefter fortsatte vi til Birkegårdens Haver, hvor vi kunne nyde julepynten i deres 3 haver. Her var der også mulighed for at købe en kop kaffe eller et glas gløgg. - Da mørket faldt på gik turen tilbage til Helsinge.
39 Billeder
I dag (21-9-20) skulle vi have haft høstfest med grill i Valby forsamlingshus, men det blev desværre aflyst på grund af corona-restriktionerne. I stedet for blev der lavet grill i gården ved centeret. Et fint initiativ af Lis, Stine og brugerrådet med god mad, eminent servering og social hygge i coronaens ånd. Nedenfor lidt foto fra arrangementet.
13 Billeder
Efter en længere pause var der atter åbnet op for "Vi spiser sammen" i Centeret. Dog blev det afholdt efter gældende Corona-regler - blandt andet med begrænset deltagerantal for at overholde afstanden. Vi fik stegt lever og citronfromage. Begge retter smagte godt, og der var selvfølgelig mulighed for masser af snak og hygge. Stor tak til arrangørerne for et godt arrangement.
4 Billeder
Midt i corona-tiden var der arrangeret hyggekomsammen på Græsted kro. Der var bestilt en platte med sild, lun fiskefilet, skinke og ost efterfulgt af kaffe. Efter frokosten underholdt krofatter, Rene Richardt, med lidt historiefortælling om ham selv og kroen. Vi havde en hyggelig eftermiddag sammen, Rigtigt dejligt at ses igen.
12 Billeder
I foråret 2020 blev Danmark lukket ned på grund af Corona-virussen. Dette betød også en lukning af Seniorcentret. Alle aktiviteter blev aflyst og vi gik alle hver til sit. Men som I kan se af billederne blev der alligevel åbnet lidt op for at mødes en gang imellem med hinanden. Her er lidt foto fra livet i centeret i en Corona tid.
58 Billeder