Sidste år startede vi med at tage på skovtur til Gribsø med stor succes, og det skulle vi naturligvis også i år. Desværre var vejret ikke helt med os. Men hvad gør det, når man bare er sammen med en hel masse dejlige mennesker, og man får serveret noget lækkert mad. Mange var mødt op, og det så da ud til, at de nød turen. Det småregnede lidt en gang imellem, men den helt store byge kom heldigvis først, da vi skulle hjemad.
Vi glæder os til Gribsø-picnic 2015, så kan man da sige, at turen er blevet en tradition.